|
|
 Ungarn
Dette land i den østlige del af Europa er kendt for at producere de mørke og kødfulde rødvine der hedder "Egri Bikavér" eller populært "tyreblod" eller "okseblod". Det er dog desværre ikke meget der laves af disse specielle vine i dag. Den oprindelige "tyreblod" skulle passe til den stærke, paprikakryderede gullasch, mens den moderne skabes med henblik på at producere store mængder rødvin til en billig penge. Den oprindelige drue bag "tyreblod"s vinene er Kardada, men i dag har Kekfrankos druen overtaget dens plads i eksport vinen, og det har også været med til at forringe vinen Efter kommunismen fald er det vinmæssigt begyndt at gå den rigtige vej igen i Ungarn. De store statsbrug bliver færre og færre, og flere mindre producenter skyder op og producerer glimrende rød og hvidvine.
Sandsynligvis var kelterne de første vinbønder her i landet. Senere hentede romerske kejsere vin fra Balaton området til Rom. Probus, som var romersk kejser 276-282 blev til og med "vinens martyr", han blev dræbt af sine egne soldater, fordi han ville tvinge dem til at arbejde på vingårdene langs Donau.
Under den kommunistiske planøkonomi var det masseproduktionen af vin, som primært var beregnet til det sovjetiske marked, hvorfor de ungarske vine fik rygte for at være billige og af lav kvalitet. Siden 1991 er situationen blevet forbedret radikalt. Mange mindre vinbønder og visse større vinhuse har med moderne teknik - og indimellem med udenlandsk hjælp fremstillet vine af samme høje kvalitet, som de vine der i middelalderen gjorde Ungarn berømt. Britiske og australske vinfolk har endda investeret i landet og forsøger sig med de klassiske franske grønne druesorter:
Ungarns Vindistrikter |
|
|
|
|
|
|
|
|
Noget som alligevel synes at være kommet på rette spor er ungarske Tokaj.
Driftige og kapitalstærke englændere, spanioler, italienere, tyskere, hollændere og danskere tøvede ikke lang tid, før de investerede i de tidligere statslandbrug og statsvinerier.
Det var ikke bare en økonomisk ruin, de overtog, men også bygninger, maskiner og marker var i rædsom forfald. Samtidig havde man svært ved at få helt skik på, hvad det egentlig var, man havde overtaget.
Ind imellem var der også tragiskkomiske situationer, som da den statslige vinkontrol ikke ville godkende den Tokaj, der blev lavet af de "nye". Den var ikke autentisk, for den havde ikke denne smag og karakter af dårlige og urene fade, som man havde vænnet sig til gennem de seneste par generationer.
Men masser af penge, tålmodighed og en vis overbærenhed har alligevel båret frugt. Kommer man til Tokaj i dag, vil man ikke se spor efter den mørke tid dikteret fra Moskva.
Man kan derimod glæde sig over mange synlige minder fra storhedstiden, da Ungarn var en del af det østrigske kejserrige.
Selve Tokaj by er malerisk med bindingsværkshuse og brostenbelagte gader. Nogle af vinhusene har flotte og stemningsfulde kældre, som ungarerne prøver at lokker turisterne til. Her skænkes flittigt ud af ædle sager.
I bakker lige rundt om byen er der de seneste år vokset adskillige vinhuse op. Nogle af dem i en udførsel og design, som klart viser, at det har været ret ligegyldigt, hvad det ville komme til at koste.
Det hele emmer af, at det går godt. Det kan man måske undre sig lidt over, for det er ikke meget vi ser til Tokaj her hjemme.
Historisk nævnes Tokaj som den første ædle, søde vin skabt på druer, der er angrebet af den ædle råddenskab. Oprindelsen skal vi finde tilbage i 1650.
På grund af en truende fare for at tyrkerne ville invadere området omkring Tokaj, udsatte man høsten, da druerne ellers sad modne og klar.
Da man endelig gik i gang, lignede det små, krympede rosiner. Alligevel kværnede man dem og fik dem gæret til en intens, sød vin, som hurtigt blev efterspurgt.
Tyskerne påstår godt nok, at de var de første, men de ventede alligevel til 1775 med at fortælle nogen om det. Sauternes var heller ikke opfundet på dette tidspunkt.
Det sker først i 1800-tallet. Eneste umiddelbare konkurrent var den Sydafrikanske Constantia muscatvin.
Begge vine var meget efterspurgt af de rige og magtfulde.
Først og fremmest som slik, men også som medicin. Man kan henvise til, at både ærkebisper, konger og zarer er blevet "genoplivet" med et glas gylden, sød Tokaj.
Tokaj findes i flere udgaver. Bl.a. i en udmærket tør udgave lavet på Furmint-druen. Men det er de søde, der har gjort navnet kendt. Man taler om Tokaj aszú, og det finder vi i forskellige sødmegrader.
Fremgangsmåde kan være lidt svær at forklare, men lad os starte med det der kaldes puttonyos.
Det er det mest koncentreret vinens verden kan byde på. Og selvfølgelig en kostbar specialitet.
Ungarn - et nyt gammelt vinland - i fremgang!
Var det kelterne eller et helt andet folkeslag, der bragte vinen til Ungarn?
Ja, det slås de lærde om.
Der hersker dog ikke tvivl om, at romerne importerede mængder af vin fra blandt andet området omkring Balatonsøen. Distriktet er stadig et af de vigtigste af Ungarns 22 vindistrikter.
Fra den tidlige middelalder og indtil 1948 var Ungarn kendt for sine kvalitetsvine.
Under kommunismen blev det masseproduktionen af vin til det sovjetiske marked, der var årsag til, at de ungarske vine fik hæftet på sig - at være billige og af lav kvalitet.
Siden 1991 har dette indtryk af Ungarsk vin ændret sig kolossalt. I dag fremstilles mængder af vin af meget høj kvalitet. Dette er sket ved modernisering, udenlandsk opkøb og et storstilet forædlingsarbejde.
Fra år 2007 er det tilmed kun Ungarske Tokaj-vine, der må kaldes for Tokajvine.
Og det kun, hvis vinene kan godkendes som Tokajvine. Så Ungarske vinproducenter, der fremstiller Tokaj vine, er virkelig i gang med et udviklingsarbejde af dimensioner.
Tokajvine omtales i middelalderlige krøniker og allerede i 1362 introducerer kardinal Draskovics vinen ved pavestolen - og den gjorde stor succes!
Den eksporteredes til hele Europa og blev også tilskrevet magiske og helbredende evner - Johan III lod sin syge hest behandle med denne vin.
Ludvig d. XIV kaldte den for "Kongernes vin og vinens konge". Det danske kongehus har nydt denne "Vinens Konge" og gennem tiderne haft disse "Kongernes Vin" liggende i vinkældrene.
