|
|
![]() Australien
Dette kontinent på den sydlige halvkugle er ny i vinmæssig sammenhæng, i det de første vinstokke blev først plantet i 1788. Siden er det gået op og ned, og først for omkring 40 år siden kom der gang i det, som i dag er verdens mest lovende vinland. Australien er egentlig ikke specielt velegnet som vinland fra naturens side. Landet ligger for tæt på solen og det regner for lidt. Det har krævet en masse menneskelig snilde og omtanke at kunne dyrke rigtig god vin her. Vinstokken bliver ikke klippet, men skal i stedet have lov at vokse til en kraftig busk, hvor bladene skærmer druerne fra varmen. Planterne sættes i lerjord som kan holde på den smule vand der kommer, og man går næsten hysterisk meget op i hygiejnen i kælderen. Dette og andre tekniske landvindinger har ført til, at det i dag kan lade sig gøre at skabe supervine i landet. Det der for alvor satte gang i australsk vinproduktion var at kældermesteren fra det store vinfirma Penfolds i 1960'erne var på besøg i Bordeaux.
Manden hed Max Schubert og han kiggede noget af franskmændenes kunnen ud. Derhjemme havde han ikke Cabernet Sauvignon druer og heller ikke franske egetræsfade. Til gengæld voksede der Shiraz druer og han kunne få fat i amerikanske egetræsfade. Fra dette udgangspunkt og med en skelen til Hermitage i Frankrig, skabte Max Schubert den fantastiske "Grange Hermitage" vin, som lagde en hel vinverden ned Succesen gjorde franskmændene bange og de skyndte sig at få nedlagt forbud mod brugen af navnet Hermitage, så i dag hedder vinen kun "Grange". Max Schuberts succes vækkede andre til dåd og pludselig blev de europæiske vinlandes vinmonopol brudt. Det har siden højnet kvaliteten over det meste af verden. Selvom kvaliteten i de australske vine generelt er høj, har landet ry for at have en reelt ikke eksisterende vinlovgivning, men der er faktisk regler, selvom det ikke er alle producenter der kender til deres eksistens.
Den vigtigste regel er at når en enkelt drue angives på etiketten, så betyder det at der skal være mindst 85% af den angivne sort i vinen. Står der mere end en drue på etiketten, så skal den der er mest af i, stå først.
Et andet krav går ud på at 95% af vinen i en flaske skal komme fra den påståede årgang.
Hvad angår de druer der anvendes i Australien er Shiraz druen som Max Schubert brugte, stadig en af de mest udbredte i landet.
Vellavet Shiraz vin er stadig noget af det mest australske man kan tænke sig. Disse vine er kraftige og silkebløde, med masser af frugt og med en meget skjult garvesyre der gør vinen meget let tilgængelig. Australiernes stolthed er dog Cabernet Sauvignon druen og den vil de satse på i fremtiden. Alle de bedste vine får fadlagring på samme niveau som de bedste i Bordeaux, men de australske udvikler sig hurtigere, og allerede efter 3 - 4 år er de drikkemodne, men de kan holde sig længe efter.
Den sidste blå drue som anvendes i stor målestok i Australien er Pinot Noir, men denne har endnu ikke givet rigtigt gode resultater. Australiens vigtigste grønne drue er Chardonnay. De australske Chardonnay vine er mere kødfulde og koncentrerede end f.eks. de franske. Man er dog begyndt at dæmpe frugten lidt og den moderne Chardonnay er afdæmpet, besidder en frisk frugt og antyder kun flygtigt egetræet fra fadlagringen. Ellers anvendes Sémillon, Sauvignon Blanc og Riesling druer i Australien.
Især Sémillon druer skaber fantastiske tørre og parfumerede frugtrige vine, som mange franske kældermestre har prøvet at eftergøre. Sauvignon Blanc er ny i Australien og her skaber den vine med en stringent tørhed og en meget koncentreret duft og smag.
Riesling vinene fra Australien minder mere om vinene fra Alsace end dem fra Tyskland.
Normalt er det tørre vine der er lidt tunge i det.
Vinmæssigt deles Australien op i regionerne:
Australien - boomeranger frem med nye vine
Når man dertil lægger mange af de mere seriøse australske vinproducenters intelligente og målrettede indsats for at lave vin i verdensklasse, er dette kæmpeland en stadig kilde til nye opdagelser og usædvanlige fund.Australiens Vinregioner
New South Wales
|
|
I dette område omkring Sydney blev de første australske vinstokke plantet af straffefanger. 50 år efter fandt man dog bedre egnede steder lidt nord for byen, i områderne:
Eksperter vil mene at området er for varmt til vinavl, men man forsøger sig alligevel, dog med meget varierende held. Det meste foregår på druerne:
South Australia
|
|
Dette område var det sidste i Australien der kom i gang med vindyrkning, men man har indhentet det forsømte. I dag produceres mere end halvdelen af landets vin i dette område, og det kan både være bulkvine og topkvalitet. Området er kæmpestort og derfor svinger vinenes smag og kvalitet også. De mest anvendte druer i South Australien:
Den berømte "Grange Hermitage" vin kommer fra South Australia området Barossa, men derudover er de vigtigste områder:
Adelaide er Australiens vinhovedstad nr. ét. 60% af al australsk vin dyrkes nemlig i South Australia, og langt de fleste af de vingårde, vi indtil videre har set i Danmark, er herfra.
Specielt Shiraz er dominerende, men andre druesorter og Bordeaux-blends ses oftere og oftere. Selv om hele området er stærkt influeret af havets nærhed, er der dog klimatisk stor forskel på vingårdene i Barossa Valley, der ligger nord for Adelaide, og områderne syd for samme by, hvor man generelt kan sige, at de nordligst beliggende marker har de hårdeste betingelser.
Området syd for Adelaide er de små vineriers hjem, og her finder vi blandt andet Clarendon Hills.
I syd regner det mere, så kunstvanding praktiseres ikke så hyppigt, hvilket skaber vine af stor personlighed. Jorden er dog rig på salt, som er enhver plantes fjende. Saltindholdet skyldes, at det er gammel havbund, som gennem millioner af år ikke har været udsat for vulkansk aktivitet og dermed udvaskning af saltet.
Der dyrkes stort set vine på alle druetyper, lige fra kølige, elegante og citrusduftende Riesling til brændvarme, kaffekrydrede Shiraz
South Eastern Australia![]() Der findes masser af kedelig og sjasket bulkvin, men der er bestemt også flotte kvalitetsvine med South Eastern Australia på etiketten. De mest anvendte druer i South Eastern Australia er:
Tasmanien |
