|
|
![]() Languedoc Roussillon
Introduktion til området I mange år var Languedoc/Roussilon mere eller mindre ensbetydende med dårlig bællevin. I slutningen af 1970erne begyndte en helt ny generation af vinmagere imidlertid at anvende ny teknologi, således der fra begyndelsen af 1980erne har været mulighed for at købe vin i stigende kvalitet. En del australske vinmagere er således blevet tiltrukket af dette og har således bidraget med dynamik og fremtidsvisioner for dette område, hvor der i dag også fremstilles fremragende vine. Afstand fra dansk-tysk grænse
Historie
Vindyrkningen går helt tilbage til I middelalderen blomstrede vinproduktionen under indflydelse fra munke og klostre. Da jernbanen i 1855 var færdig kom der for alvor gang i produktionen og i slutningen af 1800-tallet fremstillede man 44% af den samlede franske produktion. Geografi og klima
De fleste vinstokke er plantet på flad, lavtliggende jord, især i det sydlige Hérault og Gard. I det nordlige Hérault og vestlige Aude plantes vinstokkene også flere hundrede meter over havniveau. Klimaet er Middelhavsklima, hvor tørke udgør den største fare. Druesorter
Den dominerende druesort i Hérault og Gard var Aramon indtil 1970erne, hvor Carignan overtog føringen. I perioden 1983 - 1993 blev Specielle vine
Der fremstilles især røde vine, men i distriktet Limoux produceres der nogle mousserende vine af høj kvalitet. Ligeledes er der fire distrikter, hvor der produceres Muscat, hvoraf det største og mest kendte er Frontignan.
I 1980erne er flere distrikter blevet forfremmet til appellation Contrôlée status, her kan nævnes distrikter som:
Et antal kommuner er blevet udnævnt til Cru standard og kan derfor sætte kommunenavnet på etiketterne. Det gælder f.eks.:
Seværdigheder
Der er flere spændende store byer og mange små hyggelige landsbyer. Dog kan det nævnes, at Carcassonne med sine dobbelte forsvarsmure bestemt er et besøg værd.
Yderliger informationer om Languedoc og Roussillon
Når man taler om Sydfrankrig, taler man oftest om Languedoc og Roussillon. De to regioner, der ofte lægges sammen under betegnelsen Languedoc-Roussilion, er dog vidt forskellige med hver deres særpræg. Selv om de fleste forbrugere ikke kender vinene som højkvalitetsvine, har distrikterne altid haft en enorm betydning – ikke mindst på grund af deres størrelse og vinmæssige afkast. De to distrikter har til sammen
Det sydfranske vindistrikt er og har altid har været meget nytænkende. Flere af områdets vinbønder er begyndt at skifte de klassiske druetyper som Cinsault ud med mere kvalitetsprægede drue-typer som Syrah, Grenache og Roussanne, der allerede på nuværende tidspunkt har vist utroligt flotte resultater.
I takt med at forbrugerne forlanger højere kvalitet i såvel dagligdagsvinene som i de mere eksklusive vine, har producenterne generelt hævet kvaliteten flere klasser. Languedoc består af de tre departementer:
der i alt har
Over dele af den vin, som laves i distriktet, er stadig Vins de Table, men udviklingen er ved at vende, – ikke mindst på grund af at den ellers altdominerende drue Carignan mange steder udskiftes med andre druesorter, der godt nok giver et lavere udbytte, men en højere kvalitet.
Roussillon området ligger tættere på den spanske grænse. I stedet for de flade, tørre sletter, som vi finder i Languedoc, er området mere bjergrigt og frodigt. Ud over vinmarker er regionen domineret af frugtplantager og oliventræer.
Udviklingen i distriktet er ikke så dynamisk som i Languedoc, og temperaturkontrollerede gæringstanke og nye fade er stadig en luksus. Man har i distriktet kigget Rhônedalen lidt over skulderen og prøver at motivere producenterne i området ved at opdele vinen i almindelig Côtes du Roussillon og Côtes du Roussillon-Villages, hvilket allerede har været med til at hæve den generelle kvalitet en hel del.
Regionsbetegnelsen Vins de Pays d´Oc opstod i 1986, hvor en gruppe lokale producenter forsøgte at afværge endnu en af Languedoc-Roussillons mange afsætningskriser.
Ideen bag betegnelsen var at producere en vin, der i højere grad faldt i forbrugernes smag, og derfor indførte man med denne betegnelse flere af de anerkendte druesorter såsom Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah på bekostning af de lokale sorter Carignan og Maccabeu.
Ud over at maksimaludbyttet ikke må overskride 90 hl/ha, skal vinen godkendes af et smagepanel, før den må bære betegnelsen.
I dag er der mere end 1000 producenter i Languedoc-Roussilion med ret til at kalde sig Vins de Pay d´Oc.
Departementet l’Aude
Midt i Languedoc-Roussilion finder vi departementet l’Aude, der med ca.
Vinene fremstilles oftest på de traditionelle Carignan og Grenache druer, men mange vingårde har opnået flotte resultater ved at bruge klassiske druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay. Der investeres i dag en del i egetræsfade og ny teknik, så det er værd at lægge mærke til vinene herfra.
Man kan nemt finde et såkaldt »best buy« blandt vinene fra l’Aude. L’Aude er mest kendt for de store stærke appellationer såsom Fitou, Minervois, Limoux samt Corbières, men også det lille Cabardèsdistrikt fortjener opmærksomhed.
Dette område er kendt for sine rød- og rosévine fra de
De druer, som anvendes, er en interessant cocktail af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Cot (Malbec), samt de traditionelle sydfranske druer Syrah, Grenache og Cinsault. ![]() |
