Informationer om druer og vine


Dette emne er opdelt i 8 hovedområder:

 

 

 

 

 

Betegnelsen "årgangsvin" klinger stadig dyrt - nærmest lidt af "Brixtofte".

 

Men begrebet er på retræte, for i dag har langt de fleste vine på supermarkedernes hylder årgangen skrevet på etiketten.

 

Går man et par årtier tilbage i historien, var det dog kun de finere vine, som havde årgangsbetegnelse.

 

Forklaringen på denne udvikling er dels, at producenterne har indset, at det rent markedsføringsmæssigt er en god idé. Dels at flere og flere vine på det danske marked i dag hører under de forskellige regionale kvalitetslovgivninger, hvor det at angive årgangen er en del af bestemmelserne.

 

Når man i dag støder på flasker - eller oftere kartoner - uden årgang, er der hovedsagelig tale om de allerbilligste vine.

 

Men omvendt behøver det, at der står årgang på flasken, ikke nødvendigvis at betyde, at den er god.

Især når vi taler dagligdagsvine, skal man først og fremmest se årgangsangivelsen på linje med datomærkningen af fødevarerne i supermarkedet, som et system der sikrer, at vinen bliver drukket, før den bliver for gammel.

 

Det er oplagt at spørge, hvor meget årgangen betyder, og svaret er, at det kommer meget an på, hvor vinen kommer fra.

 

Årgangen afspejler jo vejret, altså vækst- og høstbetingelserne, det pågældende år.

I visse dele af verden kan det være meget svingende, mens det i andre er mere stabilt.

 

Generelt er vejrliget i varme dyrkningsområder mere stabilt - vi ved fra vores ferierejser, at der er sol garanti ved Middelhavet og fra popsangene, at det aldrig regner i Californien.

 

Selv om der bestemt er forskel på årgangene i Californien, Australien, Chile og Sydafrika, så er de meget mindre end de kolossale spring, man ser i de klassiske franske regioner.

 

Netop Bordeaux er et af de områder, hvor årgangene betyder rigtig meget. Der er klasseforskel på af de højt klassificerede bordeaux'er i et top år, hvor alt er lykkedes, til en af de skæve årgange, hvor vinen er tynd, grøn og stikkende.

Priserne svinger således voldsomt i Bordeaux fra år til år alt efter årgangens kvalitet, så de ofte voldsomt annoncerede »forbrugerårgange«, som de kaldes i vinhandler-terminologi, er relativt fornuftige i prismæssig henseende.

 

Men forvent ikke at få en top bordeaux - man skal ikke bilde sig ind at kende højt besungne vine som Latour eller Petrus, hvis kun man har smagt dem i en årgang som 1992.

 

Her kan man faktisk stadig bruge det gamle husråd om, at det bedre betaler sig at købe en lille vin i en stor årgang - eksempelvis en god bordeaux superieur eller bourgeois - end en stor vin i et lille år.

 

Nogenlunde den samme lære kan overføres til:

  • Bourgogne
  • Nord Rhône
  • Piemonte
  • Toscana
  • Rioja
  • Ribera del Duero

og andre steder, hvor man laver kvalitetsvin:

Hold dig fra de små og de skæve årgange,

især hvis du påtænker at lagre vinen i kælderen

 

Langt de fleste år, vil der i realiteten være stor forskel på kvaliteten rundt om i Europa.

 

Jeg er klar over, at jeg med disse vitanker formentlig har været med til at forvirre lige så meget, som jeg har kastet lys over de vien som I ønsker at drikke.

 

Men det er jo netop dette mystiske fænomen, at naturen hvert år sætter sit fingeraftryk på vinen, så den bliver anderledes end det foregående, som gør det mere interessant at drikke vin end Coca-Cola.

 

Webbureauet Krogstrup & Hede